Ligeså meget tid jeg havde i sidste måned, ligeså lidt tid synes nu at være til rådighed. Eller også fyldes de sparsomme timer nu bare mere effektivt ud. Bachelor er sat i gang. Alle de frivillige projekter jeg har engageret mig i kræver opmærksomhed. Og praktikken sætter virkelig mine evner på prøve.End ikke min læselyst har rigtig været i balance. Et par uforpligtende lydbøger er det blevet til, på de mange vandringer. Det slog mig ikke, før i går, at den bog jeg læste i virkeligheden bare ikke var særlig god. Jeg tænkte, at det var min koncentration og indlevelse der svigtede. Men bogen fordrede i virkeligheden slet ikke indlevelse, var fyldt med personer der aldrig blev nævnt med andet end navn, og samtlige karakterer var sært og dog umærkeligt distancerede og usympatiske. Bogen er The Steampunk Trilogy af Paul di Filippo, en jeg havde set meget frem til, og måske især derfor gav jeg mig selv skylden for en skuffende læseoplevelse.
Er der endelig et øjeblik, fylder jeg det med hvad der synes som endeløse vandringer i det Københavnske landskab. Det eneste der synes at få mine celler til at slappe af. Kræver min umiddelbare, ukontrollerede bevidsthed. Der kan jeg slå fra og glædes over knopperne på træerne, folk der højlydt konverserer på et gadehjørne og forsvinde lidt i mængden. Og pludselig føler jeg en helt uvurderlig taknemmelighed for mine ben, der bare går og går, og det føles så let og ubesværet. Der er noget magisk over forbindelsen mellem hjerne og legemsdele, og den blotte bevægelse føles som det simpelste og største af mirakler.
På hjørnet af H. C. Lumbyes Gade og Landskronagade på Østerbro har en familie opsat et lille byttebibliotek. Det glæder mit hjerte, og med et føler man sig forbundet til en masse andre litterære sjæle, uden overhovedet at have truffet dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar