Den korte tid som fuldtid i praktik har vist mig en vidunderlig verden - efter arbejde. Jeg har læst meget og set mange film og hørt meget musik. Jeg har nydt min nyvundne frihed, at jeg nu selv regerer over timerne mellem 16 og sengetid, hvilket har været ganske mærkværdigt. Og næsten uden at blinke har det lykkedes mig at engagere mig i alskens frivillige foretagender, fordi jeg øjensynligt ikke kan finde ud af at holde fri. Gudskelov, at jeg nu skal begynde på mit bachelorprojekt, så dette anarki ikke tager overhånd.
I februar læste jeg 9 bøger. 8 håndgribelige, 1 lydbog, og omtrent tusind siders faglitteratur.
Jeg gik lange paranoide ture på heden i Hound of the Baskervilles, græd med unge nordkoreanske piger, forargedes over Stuart Littles naive uopdragenhed og forsvandt i tid og sted i The Time Travellers Wife.
Jeg var afsindigt skuffet over Hvor blev du af Bernadette, og begriber slet ikke hvordan den blev præsenteret for mig som en humoristisk bog. En deprimerende, evig gentagelse af sig selv. Kun slutningen gjorde det nogenlunde værd, at have brugt sin tid på.
The Invention of Hugo Cabret fik mig til at gispe og holde vejret, grine, forundres og falde i staver over sirlige, men grove blyantsstrøg, forsvinde ind i en verden jeg altid har vidst jeg hørte til i, men som jeg ikke vidste hvor jeg skulle finde.
"Jeg kan godt lide at forestille mig verden som en stor maskine. Forstår du, maskiner har ikke nogen overflødige dele. De har nøjagtigt det antal og den slags dele, de behøver. Så hvis verden er én stor maskine, må det betyde, at der er en grund til, at jeg er her."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar