På trods af hyppige yogatimer og en ingen-elektronik-i-soveværelset-politik, er jeg usandsynligt dårlig til at slappe af og lade stilheden råde. Det eneste der øjensynligt virker, er vand og vidtstrakte horisonter. At lade blikket hvile, og lade tankerne blive ét med dønningernes blide brusen. At slentre, langsomt, i takt med at himmelen skifter farve og den lavendelblå bliver til fersken og bly.
Var det ikke for studierne, havde jeg smidt hvad jeg har i hænderne og flygtet ud til vandet og sandet og skoven. Det her bilos er vidst ikke lige mig, omend jeg er en flittig aftager af kulturtilbud. Men den her stilhed. Den allestednærværende stilhed, den koster ikke noget, den er ikke et arrangement annonceret på facebook. Den er gratis og den er livgivende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar