Forårsmorgener

I takt med at morgenerne bliver lysere, åbner mine øjne sig tidligere. Godt hjulpet på vej af lidt fuglekvidder, bevæger jeg mig rundt i lejligheden flere timer før jeg behøver. For bare en måned siden væltede jeg ud af sengen en halv time før jeg skulle møde. Så gjorde lyset sit indtog. Overskuddet. Tiden. 

Langsom morgenmad med sød børnelitteratur drysset på toppen, mens samspillet fra solen og asketræet udenfor, får skyggerne til at danse på gulvet. E.B. Whites eventyr har gjort mig selskab de seneste par morgener, og den sprøde, barnlige naivitet er sukker for sjælen så tidligt på dagen - inden hjernen kan fordøje fremmedord og mere end halvskjulte moraler.

"Stuart was an early riser: he was almost always the first person up in the morning. He liked the feeling of being the first one stirring; he enjoyed the quiet rooms with the books standing still on the shelves , the pale light coming in through the windows, and the fresh smell of day" -  Stuart Little

Timerne før Østerbro får øjne er dyrebare, og en tur i den friske morgenluft inden gaderne fyldes med cykler får mig til rent at glemme, at det stadig er vinter. De første knopper er ved at vågne fra deres hi. Gennem morgendisen viser verden sig changerende i pastelgul og turkis. Gråtonerne er fordampet, og foråret er ikke længere et minde fra i fjor, men en sitrende fornemmelse af noget nært forstående.